I weekenden d. 22-23. august deltog U 19 pigerne i opstartsstævnet på Amager sammen med mange andre LSH hold.
 
Der var ikke de store forventninger til stævnet, da pigerne ikke har været i kamp siden marts hvor Covid-19 lukket for alt håndbold. 

Med div. retningslinjer fra myndighederne, var pigerne klar til kamp lørdag morgen kl. 09:45. Det skulle dog vise sig at modstanderen fra Dalby, ikke var lige så klar som pigerne fra LSH. Efter de 2 gange 20 min kunne LSH pigerne kigge på måltavlen og se at det var en god start på stævnet med en sejre på hele 28-9. Næste kamp var mod Rudersdal, som på papiret skulle være den stærkeste modstander. igen var LSH pigerne skarpe fra starten af kampen, hvilke betød en sikker sejre på 15-9.  
 
Søndag skulle pigerne ikke tidligt op, da dagens første kamp var kl. 13:00 mod hjemmebane holdet fra Amager. igen en sikker sejre på 20-11, og LSH var klar til finalen mod Rudersdal.
Finalen blev ikke en køn kamp, men der var ingen tvivl om at guldet ville gå til LSH, da pigerne var foran med 10-4 efter de første 20 min.
Stævnets sidst 20 min skulle bare overstås, så pokalen kunne løftes.
Tak til Amager for et fint stævne i disse Covid-19 tider.